Horisontaltætning med trykløs injektionsmetode

Opstigende fugt i murværk er årsag til gennemfugtede vægge, saltudblomstringer, afskallende maling og mørnet puds. Ved etablering af en horisontalspærre kan disse skader vedvarende undgåes.

Det enkleste og mest succesfulde system fra KÖSTER til efterfølgende etablering af horisontalspærre i vægge ved murværksrenovering er KÖSTER Sugevinkelmetoden med KÖSTER Crisin 76 Koncentrat. KÖSTER Crisin 76 Koncentrat er en meget tyndtflydende harpiksopløsning, der trænger ind i selv de mindste kapillarer. Det gør byggematerialet vandafvisende og lukker endvidere kapillarerne.

Afhængigt af vægtykkelsen etableres borehuller med regelmæssig afstand. Via KÖSTER Sugevinkel og KÖSTER Kapillarstav, der er en slags væge, anbringes KÖSTER Crisin 76 Koncentrat trykløst i væggen. Den trykløse metode udnytter de kapillarkræfter der er ansvarlige for den opstigende fugt, og fører til at tætningsvæsken fordeler sig ind i de fineste kapillarer. KÖSTER Kapillarstav har den store fordel, at injektionsvæsken ikke kan flyde væk i hulrum eller revner. Injektionsvæsken afgives kun til væggen via kapillarstavens kontakt til indersiden af borehullet.

I nogle tilfælde kan den mere økonomiske løsning med KÖSTER Mautrol anvendes. Hertil behøves først en analyse af byggematerialets fugt- & saltindhold.

Ved skader forårsaget af opstigende fugt skal det beskadigede puds fjernes. Herefter er det nødvendigt at anvende KÖSTER Saneringspuds, der muliggør en skadesfri udtørring af murværket. De er diffusionsåbne og besidder en udpræget hydrofobiering. Ved udtørring af murværket kan udtrædende salte krystallisere i pudslaget, uden at beskadige pudset eller efterfølgende malingslag.

KÖSTER Saneringspuds findes i flere varianter (grå, hvid, hurtig og let). I ældre bygninger anvendes ofte KÖSTER Saneringspuds Hvid, uden yderligere behandling. KÖSTER Finpuds giver pudset en særlig glat overflade, der ofte er ønsket af optiske grunde. Der kan efter ønske males med et dampdiffusionsåbent materiale (KÖSTER Silikonemaling Hvid).

Angivelserne i produkternes brochurer er gældende.

 

Back

Top
Albania Austria Bosnia and Herzegovina Brasil Bulgaria China Croatia Czech Republic Denmark Finland Germany Ghana Greece Hungary Italy Japan Kazakhstan Kuwait Latvia Lebanon Macedonia Mexico Netherlands New Zealand Norway Panama Poland Portugal Romania Russia Senegal Serbia Slovakia Slovenia South Africa Spain Thailand Turkey Ukraine United Kingdom United States of America